Login
You're viewing the assemblag.es public feed.
  • Oct 7, 2026, 8:53 AM
    retooted Semaphor

    SEMAPHORS INDLÆG OM OPEN SOURCE UDLØSTE STOR SPØRGELYST OG RESPONS PÅ ERHVERVSAKADEMI KØBENHAVN

    Stort set alle datamatikerstuderende er blanke i forhold til open source. Det kom frem, da Semaphor holdt oplæg om emnet den 1. oktober på EK. Årsagen er, at al undervisning er baseret på big tech-software - det gælder også, når der skal løses og afleveres opgaver. Semaphors indlæg om open source blev indledt af Martin Hjelm, tidligere datamatikerpraktikant hos Semaphor og efterfulgt af Semaphors direktør Tobias @fonsmark De studerende lyttede med store ører og havde et væld af spørgsmål.

    Martin Hjelm fortalte om sit praktikforløb hos Semaphor - og hans overraskelse over, hvor konsekvent virksomheden er med udelukkende at benytte open source. Open source er et valg - det er ikke altid den letteste vej, men en nødvendig vej, lød hans konklusion. Tobias Fonsmark kunne ikke være mere enig - og han fulgte op på Martins indlæg med et historisk perspektiv på open source.

    Både undervejs i indlægget og efterfølgende var der mange spørgsmål fra de studerende i salen. Mange om overvågning, Trumps rolle i det øgede fokus på digital uafhængighed, EU’s politik på området, muligheden for at påvirke danske beslutningstagere, overgangen til open source, økonomien i open source, sikkerheden i åbne kildekoder og meget mere. Besøget på Erhvervsakademi København var en virkelig god oplevelse med et engageret publikum.

    Læs mere om Martin og Tobias indlæg på EK her semaphor.dk/nyheder/semaphors-

    💬 0🔄 9⭐ 1